top of page

Om mig

Jeg blev uddannet psykolog i 2010 og har siden arbejdet med terapi både individuelt, som parterapi og som familieterapi. Siden 2023 har jeg haft min egen klinik i Stenløse i et klinikfællesskab med to andre psykologer. Ud over at lave terapi, psykoedukation og supervision i min klinik, tager jeg ud og laver supervision på behandlingssteder og lignende, og jeg underviser og laver workshops i narrativ terapi.

 

Jeg har i ti år arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden i et team, der hedder Familieterapeutisk Team. Her lavede jeg familieterapi med familier, hvor børnene havde været igennem en børnepsykiatrisk udredning.  Jeg har derfor kendskab til livet med psykiatriske diagnoser eller neurodiversitet, som jeg gerne bringer med ind i terapien. 

Jeg bor i Stenløse sammen med min mand Jacob og vores tre drenge. Jeg er født i 1980 og er vokset op i Brønshøj.

bottom of page